Von Hövel – Oberemmler Riesling Feinherb 2015 (90pt)

En kanon Riesling , hvis du er til feinherb eller halvtørre hvidvine, jeg kvitterer med 🌟90 pt!🌟

En Riesling med super god syre og en sødme der passer helt perfekt til terrassen, eller ihvertfald en vin der er beregnet til at drikke i store slurke!

Du får her en frugtig vin, hvor citrus balancerer, så de mere søde frugter ikke stikker helt af. når man først stikker næsen i vinen får man primært citrus frugt op af glasset, det samme ved første tår, især grape og lime skinner igennem. Efter vinen er kommet lidt op i temperatur (8-10 grader) kommer der en masse frugt på både næse og tungen, især pære, hyldeblomst, gule æbler og fersken skinner igennem.

Jeg benytter mig normalt af et 2 zonet vin køleskab, men da vinen blev nydt i sommerhuset, lå den i køleskabet. Har man ikke et vinkøleskab der kan holdes på mellem 6-10 grader, er et lille tip enten at have vinen stående udenfor ( så længe det er køligt (6-12 grader) i skyggen, eller at tage vinen ud af køleskabet 30-60 minutter inden den skal nydes. Det kan dog være spændene at følge udviklingen af vine i deres rejse op gennem graderne, da der er stor forskel på hvordan vinen tager sig ud. (Dette gælder generelt alle vintyper)

Von Hövel🍇⁣

Er et Domaine i byen Oberemmeler, som ligger i Mosel, hvor nogle af de bedste Riesling kommer fra. Max Von Kunow er manden der står for vingården idag og har siden overtagelsen, økologiseret vingården og er godt på vej mod at blive økologisk certificeret.

Årgang 2015 er blevet udråbt som en af de årgange, som skulle være utroligt velbalanceret og det kan jeg kun bekræfte, den gode syre gør også at vinen egner sig til lagring og sikkert vil være endnu bedre om 5-10 år.

👀

Vinen er gennemsigtig, men med et strågyldent/grønt skær.

👃🏽

Den dufter af lime, grape, guleæbler, klar dominans af pære, samt umoden manderin.

👅

Smagen af pære går klokkeklart igen,sammen med gule æbler, fersken, kraftig hyldeblomst, grønne vindruer og en lækker eftersmag af lakrids

Vinen har en medium+ syre og en god sødme som harmonerer skæppe skønt, det er en vin der kan tages i store mundfulde og trods sødmen bliver jeg på intet tidspunkt “klam” af vinen, den ryger bare ned.

Er man til de halvtørre vine, der er til den sødere side, med god syre, vil den her helt sikkert falde i din smag! De🌟 90pt🌟 er i den grad fortjent. Skynd jer ind på www.eriksorensenvin.dk og køb en kasse før din nabo!

Skål!🥂