Takler Bikavér Cuvée 2016🇭🇺

2. oktober 2020 0 Af Casper Segalt Hansen

87/100


En vin der får tankerne tilbage på skønne ferier i østeuropa og minder for mig, meget om kroatisk vin, derfor kommer tankerne straks hen på mobilehome’s i langt over 30 grader, krydret mad og udprægede stenstrande. Vinen er som skabt til varme dage, den har en høj syre og en lethed der gør den frisk i sommer varmen. Vinen er dog lidt tam, når nu vi sidder indenfor og ser efteråret langsom indtage landet, med blæst og blade der bliver mørkere og mørkere. Vinen er god, desværre har den en bitter smag af frisk eg, salvie og bananskrald, der altså spiller en dominerene rolle, dog bliver dette markant forbedret jo mere ilt vinen får, men den er stadig bitter… I næsen byder vinen på ekstremt meget, du får mørke kirsebær, overmoden blomme, solbær og blåbær, det er tydligt at vinen har fået fad ( 80% brugte og 20% nye både ungarske og franske egetræsfade) da læder og eg er ret domineret, ydermere har vinen en en note af yoghurt, finsk lakrids og slutter skarpt af med salvie. På paletten bliver du først en anelse skuffet da den ikke indfrier, de forventninger næsen gav dig, du får en vin med høj syre, lave tanniner og lav viskositet, men der hvor det går galt er stadig den her overdominerende bitre smag af eg, salvie og bananskrald..udover at dette forstyrrer, er der lækre noter af syrlige kirsebær, blomme, blåbær, solbær samt læder og vanilje.

Alt i alt er jeg positivt overrasket over Ungarsk vin og sidder med en følelse af, at den er lige ved at være der. Vinen mangler lidt balance og måske vinen bare skal bruge lidt mere tid i kælderen, eller også er det blendet der måske lige skal små justeres, ihvertfald hvis den skal ramme min smag helt perfekt! Dette er på ingen måde en dårlig vin, den er godt lavet og giver et klart indtryk af, at Ungarn er et land der igen vinder frem! Jeg har ihverfald fået mod på, at prøve hvad Ungarn ellers kan byde på. Vinen scorer 87/100 hvilket må siges at være en fornuftig score, vinen koster 122.- og kan købes hos drueklubben.dk.🍇

Takler🏞️

Vingården slår rødder helt tilbage til starten af 1700 tallet, dog er vingården som vi kender den idag først etableret i 1987. Vingården ejes idag af Takler Ferenc og hans 2 sønner. Markerne udgør ca 82 Ha hvilket må siges at være en sjat. Markerne består af en blanding af Nationale druesorter, men bestemt også internationale som du kan se her: Kékfrankos, Cabernet franc, Merlot, Kadarka, Cabernet sauvignon, Pinot Noir, Syrah, Sauvignon Blanc, Chardonnay. Kékfrankos er også bedre kendt som Blaufränkisch. Vinmageren Ferenc må siges at have forstand på vin og blev i 2004 også anerkendt for sit arbejde, da han vandt “Winemaker of the Year”

Bikavér – Tyreblod🐂

Bikavér betyder tyreblod og er en henvisning til brugen af flere forskellige druetyper, denne vin består nemlig af et blend af følgende druesorter: 51 % Kékfrankos, 20 % Merlot, 13 % Cabernet franc, 7 % Cabernet sauvignon, 5 % Kadarka, 4 % Syrah.

årgang 2016🌻

Har været en blandet årgang for producenterne i området, en middelvarm sommer gjorde ellers at alt startede helt perfekt, samt et tempereret september og start oktober, dog ændrede dette sig i sidste halvdel af oktober, producenterne var udsat for køligere temperature og nogle dage med regn. Producenten her er dog alt i alt tilfreds med resultatet og kalder det for en fantastisk årgang.

🥂Skål🥂

Vinen her var sponsoreret af

🍇drueklubben.dk🍇

Danmarks nye vin univers🌌

Sider: 1 2