Weingut Wolf – Secco Rubin🇩🇪

15. december 2020 0 Af Casper Segalt Hansen

87/100


Vi har her med en perlevin fra Weingut Wolf at gøre. Perlevin er en mousserende vintype, men med et mildere kulsyretryk (1 bar). Det betyder at vinen virker mere perlende på tungen end f.eks Champagne, sekt eller cava kan være. Vinen har nogle fine små bobler, der knitre på tungen, som sammen med en fin viskositet passer godt sammen. ⚖️

Vinen er meget ensporet, hvorved den primært bærer smag af alverdens skovbær og med noter af fad. Den er ligetil og gør sig virkelig god som en “soif” vin. Server den koldt på en brandvarm sommerdag og dine gæster vil hælde det i sig, som var det ingenting. Men, det eneste du skal tænke på, er om der er nok.. 😂

Du kommer ikke til at blive blæst bagover af denne vin. Man kommer nok mest af alt til at huske vinen, som en “sjov og anerledes” vin, fremfor kompleks og udfordrende. Dog skal man nu heller ikke kimse sig af, at vinen er som den lover og heller ikke mere end det.🤷🏽‍♂️

Lad de frankofile have deres champagne for sig selv til kransekagen nytårsaften, og server vinen her. Vinen ligger nemlig lige til højrebenet, da den er sødmefuld, syren er god og så er der en flot boblestruktur.🇫🇷⚔️🇩🇪🍾

Så mangler du den oplagte vin til kransekagen? en crowd pleaser? eller bare et glas du ikke skal tænke for meget over? Så er det her et godt bud på en anderledes vin og til 100.-/v1 koster den ikke for meget. ✔️


Vinen her var sponsoreret af vinfadet.dk

Direkte import af gode tyske vine

Sider: 1 2