Grandouet Manoir Fermier Brut🇫🇷🍎🍏

29. december 2020 0 Af Casper Segalt Hansen

90/100


River du dig selv i håret over hvad du skal servere til dine gæster, som bilder sig selv ind at de ikke kan lide Champagne, cava, cremant etc.? Eller leder du efter et sjovt alternativ til mosserende vin? så følg med her!🍾

Vi har her med en æble Cider at gøre, ja du læste rigtigt. Dog er det ikke en Somersby nede fra den lokale brugs, nej her har vi med en seriøst cider at gøre. Navnet på gården er Manoir de grandouet og de har lavet denne Cidre fermier Brut, som ikke kun dufter og smager af æbler. Selvom duften og smagen af nedfaldne guleæbler, i den grad er tilstede og giver en dejlig sødmefuld smag (den er dog tør), så byder den på meget mere end det. Når du kigger i glasset kan du hurtig blive forvirret.. fordi er det en cider, eller er det en pilsner? cideren ligner 1-1 en pilsner. Når du dykker ned i cideren er du dog ikke længere i tvivl. Foruden æblerne får du en ren duft af lemon og frisk kompostbunke, hvor du også sagtens kan fornemme duften af gær. Cideren giver en dejlig mundfylde og boblerne er skummende på en behagelig samt mild måde. Cideren giver dig lyst til at dykke endnu længere ned i smagene. Der er guleæbler, citron, hyldeblomst og endda lidt hvid vingummi (ananas vingummi). Udover de primære frugtaromaer har den faktisk også et let mineralsk udtryk, en lidt saltet fornemmelse, som blæsten fra vesterhavet der bærer lidt af havet med sig. Desværre er afslutningen relativt kort, hvilket jeg havde forventet af en cider. Det gør dog ikke så meget, for med en alkohol procent på blot 5, kan du med ro i maven nyde et ekstra glas. 😍

Så vil du servere noget anderledes til nytår? eller måske bare oppe dit cider game? så er den her et virkeligt godt bud. Jeg ved ihvertfald hvor jeg skal hen næste gang jeg skal nyde en god cider! ✅🍏🍎🍾

Find vinen hos visselulles-vinbar i Sønderborg. (lukket til 5. Januar 2021)

65.-/v1 gl. eller 210.-/v1 fl.

Sider: 1 2