Fleur Elysée

10. februar 2021 0 Af Casper Segalt Hansen

CHÂTEAU GRAND MOULIN FLEUR ELYSÉE 2016🇨🇵

89/100

Vi skal et smut forbi Languedoc , hvor vi skal smage på Fleur Elysée fra huset Grand Moulin🍇

Denne vintype er et klassisk eksempel på,hvad vi  hiver ned fra hylderne.

Vinen er varm og behagelig i næsen, med aromaer af gammelt-brændt fad, på en blødgjort måde. Peber og mørkefrugter i form af blommer, sorte næsten overmodne kirsebær, samt en anelse sveske. Vinen har meget at tilbyde næsen, efter et kvarters tid får du også en sødmefuld duft af gule nedfaldne mirabelle, samt marcipan som virkeligt går flot i spænd. Vinen bliver ikke for tung i næsen, selvom der faktisk også er både mørkt karamel og chokolade tilstede. En friskhed af pebermynte er med til at “korthuset” ikke vælter sammen af tyngden. Pebermynte giver en friskhed som omfavner alle de tunge noter, og er med til at give næsen en opløftning som er  super behagelig. Vinen kærtegner din næse på samme måde som et varmt og stort knus, man bare ikke vil stoppe.

Det er Sjovt som vin virkeligt kan differentiere sig, fra næse til mund.

Vinen er utrolig sekundær og tertiær på paletten,  her er  ikke særligt meget plads til frugterne. Frugterne er tilstede i form af blommer og sorte kirsebær, men de er mere baggrundstøj end en del af musikken. Nummeret der er sat på  er med smæk i. fadnoter af cedertræ og bitter chokolade er sammen med peber, det første der rammer gummerne. Tandkødet bliver ramt af tanninen (medium +) fra fadet og et overraskkende grønt udtryk, i form af eukalyptus, mælkebøttesyre og sorte oliven. Balancen i vinen er fin, men først når den rammer en temperatur i omegnen af 18 grader. Denne temperatur blødgøre tanninen, og skruer op for varmen fra alkoholen og ned for de mere grønne stringente noter, som godt kan stikke i næsen.

En sikker vinder🏆

En vin der i den grad vil gøre de fleste glade, med sin voluminøse krop der virkeligt smager og dufter af noget. En alkohol der kan mærkes og en smag der hænger ved. En rigtig “nabo pleaser”

Skal der vin på bordet til fed mad, er den her oplagt, hold da op hvor ville jeg gerne have haft den, som siddemakker til jul. Den har en struktur og balance der gør den oplagt til fed mad, med en fed sovs. Vi fik den til ribbensteg og det fungerede fabelagtigt, den løftede måltidet op på næste niveau.

Vinen kan købes hos Vinkastellet.dk og koster 239.-/v1 og 149.-/v6