Hagelskjær Mousserende Blåbærvin 2019

13. februar 2021 0 Af Casper Segalt Hansen

Hagelskjær´s Mousserende Blåbær 2019

92/100

Kan dansk mousserende vin noget?

Dansk vin har gennem de senere år, været et kæmpe samtaleemne. Måske har det i virkeligheden altid været et samtale emne? Men mest for de begejstrede vin sælgere og for skeptikerne, der aldrig har været i nærheden af at smage andet dansk, end en pilsner.. Mine oplevelser med dansk vin er i den grad positive. Vi er i stand til at producere vin i høj kvalitet, også på trods af vores store klimatiske udfordringer. Udover klimaet, har vine af høj kvalitet altid haft en anden udfordring, nemlig prisen. Prisen på vin i Danmark er høj, hvilket primært skyldes vores høje produktions omkostninger. Dansk vin bliver derfor ofte målt op imod vine i samme prisklasse, fra andre steder i verden. Men er det nu også helt fair? både ja og nej. Det er nemt at finde vine i høj kvalitet i andre lande til lavere eller samme priser. Dog kommer det aldrig til at smage af dansk vin og omvendt kommer dansk vin heller ikke til at smage af Bourgogne. Vi skal være glade for at vores vine har deres eget DNA. Dansk vin er ikke kun noget der skal købes for sjov, det er vine der skal købes for deres kvaliteter og for den stil de kan tilbyde. Jeg er fan af dansk vin, også selvom det kan blive en dyr fornøjelse.

Men hvad med mousserende vine?

Hvad angår dansk mousserende vine, er jeg bestemt ikke nogen connoisseur… Og da bestemt ikke dem lavet på blåbær. Mildest talt er jeg på udebane, til gengæld er jeg fyldt op med forventninger. 

Vinen vi skal tale lidt om, er fra Hagelskjær og sikke da en overraskelse det viste sig at være.

Vinen bliver produceret i Midtjylland, nærmere bestemt Brande. Det hele startede med birkesaft, som blev omdannet til mousserende birkevin i 2016 og siden da har de lavet fire forskellige typer vin på henholdsvis birkesaft og blåbær. Hos Hagelskjær vin gør de en dyd ud af bæredygtighed! alle birketræer vokser naturligt og blåbærende er rest bær, som normalt ville have været kasseret. Deres råvarer er lokale og kommer altsammen fra nærområdet. Blåbær vinen som vi skal igennem er fra første produktionsår, nemlig 2019. Vinen er lavet efter den traditionelle metode, indenholder 8,5% alkohol og er en Extra Brut.

En fryd for øjet, men bestemt også for næsen.

Vinen er ganske simpelt smuk og bringer på mange måder tankerne hen på en dybere udgave af hindbærbrus. Boblerne har en meget mild perlende struktur, som  udvikler en relativt kraftigt skum, der ligger sig i overfladen og forbliver der et langt stykketid.  

I næsen ville jeg umiddelbart ikke gætte på, at vinen var lavet på blåbær. Vinen lukker dig ind i et mørkt og dunkelt univers, der på intet tidspunkt bliver ubehageligt. De primære noter er overmodne blåbær, blommer og en lille smule sveske. Men også noter af røde “SFO” æbler, samt banan-æble mos der bidrager til de frugtige aromaer. Vinen har i den grad også en kraftig mineralitet! en mineralitet af gammel kælder og af en lerholdig jord. Ydermere, kan du opleve en duft af gær og brød. En dejlig og behagelig næse, som man konstant har lyst til at udforske.

En spot-on balance

På paletten kan du godt blive en smule forvirret, fordi næsen gav et udtryk for en dybde og dunkelhed, som man ville have forventet fortsatte her, men det gør den ikke.

Lad os dog starte med balancen. Vinen er tør med en flot syreprofil(medium+) og en intensitet af små perlende bobler. Boblerne  breder sig behageligt og giver en flot mundfylde.

Den første aroma der rammer dig, er en klar syrlighed fra stikkelsbær, hvilket er meget markant og forfriskende. Efterfølgende kommer aromaer af umodne jordbær, hindbær og blåbær, især de røde bær giver vinen et let og crisp udtryk. Paletten får en dybde af harpiks, eller en frisk knækket gren, som gør at det hele ikke går op i frugt og ballade. Afslutningen er hvor blåbærende virkelig kommer til sin ret og vinen har en flot, samt lang afslutning af blåbær. Vinen smager egenlig ikke meget af blåbær, når den er i munden, til gengæld er eftersmagen fyldt med de blå skønne bær.

Leder du efter noget andet end champagne og cava? Noget vin med “wow” effekt? Så skal du simpelthen have fat i den her. Vinen er i smuk balance, har en udfordrende næse, samt en rensende og crisp palette.

Vinen koster 285,-/v1 og kan købes hos www.hagelskjaervin.dk, men i skal nok være hurtige, for der er kun produceret 902 flasker.