Weingut Rosenbaum Riesling 2019

16. marts 2021 0 Af Casper Segalt Hansen

Weingut Rosenbaum - Riesling Hochgewächs Fruchtsüss Riesling 2019

91/100

En sød, velstruktureret tysker.

Vi tager denne gang en tur til Tyskland, nærmere bestemt de stejle skråninger i Mosel. Her har Weingut Rosenbaum lavet denne søde vin på Riesling druen.

Vinen er smuk og elegant i glasset, den er let gylden, med et grønneligt skær.

I næsen vil du kunne opleve en sødmefuld bouquet af konverserede fersken og pære. Hvide og gule vingummibamser, Maoam med hindbær, gule nedfaldsæbler, og hyldeblomst koncentrat. Vinen byder i den grad også på andet end frugt, du vil ydermere kunne opleve honning, citrongræs, lys karamel og en dejlig mineralitet, der virkeligt fører dig til Mosel. Vinen her er klart sødmefuld, men der er bestemt også en syre tilstede, som gør at det hele ikke bliver sødt i sødt, det giver vinens næse en flot balance.

Paletten byder dig velkommen i balance, du får en fin syre som holder den forholdsvis fede viskositet på plads. Aromaerne i vinen går rigtigt flot igen, der er faktisk ikke meget som ikke går igen. Aromaer af konserveret fersken, hvid og gul vingummibamse, gule æbler, pære og den her Maoam med hindbær smag. Du vil igen blive udsat for et behageligt overgreb af mineralitet og honning, som er med til at fuldende denne søde udgave af en Riesling. 

Server vinen køligt, gerne ved en 6-8 grader, overstiger den dette vil man opleve en endnu sødere vin, med en endnu federe viskositet. Server den til dessert som varm æblekage med vanilje creme, eller stærke asiatiske retter.

Vinen koster 125,-/v1 og er et super lækkert valg, hvis du skal have noget sød vin på bordet. Få fat i den hos vinfadet.dk