Grüner Veltliner Stockwerk 2019

21. marts 2021 0 Af Casper Segalt Hansen

89/100

Op på din Puch Maxi, turen går til Østrig!

Kremstal i Østrig, her ligger Bio-Weingut Geyerhof. Her har de været økologiske i over 30 år, og man må erkende at de er ret gode til det de laver.

Denne vin er lavet på Grüner Veltliner af yngre stokke, der er høstet relativt sent.(medio oktober)

I glasset ser vi en let gylden farve, med et relativt kraftigt grønt skær.

Næsen byder dig velkommen med primære noter af lime, grape, selleri og hvid peber. Når de primære noter lige har lagt sig en smule, vil du også kunne opleve en duft af humle, der bringer tankerne hen mod en Blanc øl. Vinen er mineralsk og udsteder en kridtet duft. Udover selleri, vil du også kunne opleve pastinak, vinen er ret vegetabilsk. Blodappelsin og hyldeblomst, er de sidste aromaer jeg kunne hive ud. Vinens næse er interesant og udfordrende, den har en eksplosiv fandenivoldskhed som jeg virkeligt godt kan lide. 

Den her fandenivoldskhed fortsætter på paletten. Vinen er eksplosiv og sitre på tungen med aromaer. Især lime, grape og selleri rammer tungen, men også noter af hvid peber, rød/grønne æbler, fersken og humle er også tilstede, dog træder de klart mere i baggrunden, da de 3 primære noter er relativt dominerende. 

Selvom vinen er eksplosiv, så er det klart aromaerne der gør den eksplosiv, for balancen er ret så afstemt. Du vil kunne opleve en god syre (medium til plus), en medium viskositet, der sammen med en mild alkohol gør at vinen giver en rigtigt flot mundfylde. Vinen har en utrolig flot og lang afslutning, som du kan nyde et godt stykke tid efter.

Så du leder efter en eksplosiv Grüner Veltliner, så vil den her helt sikkert være et valg for dig!

Køb den hos Greatwine.dk til 99,-/v6 hvilket må siges at være en skarp pris, for en Østrigsk Grüner.