Gold Côtes De Provence 2020

19. april 2021 0 Af Casper Segalt Hansen

89/100

Rosé De Soif

Vi her her med en let laksefarvet Rosé fra Frankrig at gøre, nærmere bestemt Provence. Her har De formået at lave en Rosé der oser af “soif”. 

Vinen byder dig velkommen med en næse der oser af sommer og sol. Du vil kunne opleve aromaer af blodappelsin, mandarin, hvid vingummi (ananas) umodne hindbær og sidst men ikke mindst gul vingummi (citron). Vinen er meget frugtdrevet og aromaerne balancere hinanden flot, en næse der er ligetil, men altså heller ikke en vin, der gør du sidder og glemmer alt om tid og sted. 

Noterne fra næsen går flot igen, meget primær i sin smag, dog vil jeg tilføje noter af salmiak lakrids og umoden appelsinkød. En vin der lever fuldstændigt op til sin næse og i den grad kan nydes i store slurke, og det er netop derfor at jeg kategoriserer denne her vin som en Soif vin.

Vinen er flot balanceret, med en medium –> plus syre, som sammen med en blid tannin gør den er oplagt at drikke når solen står højest, og du skal bruge et glas at køle dig selv ned på.

Afslutningen i vinen er overraskende lang, man sidder relativt længe tilbage med forskellige nuancer af appelsin, samt en dejlig smag af citron.

Alt i alt en dejlig Rosé der vil gøre det rigtigt godt i varmen . Du skal heller ikke være nervøs for gæsterne, de fleste vil helt sikkert kunne lide denne vin. Dog skal man heller ikke forvente at gæsterne vælter bag-over af begejstring. 

Vinen kan købes hos philipsonwine, for 149,95/v6 eller 179,95/v1.