Château Pesquié Les Terrasses 2020

91/100

Mhh mhh mhh!

Rosé fra Rhone kan altså bare et eller andet, og det er den her fra Château Pesquié et  flot eksempel på. Vinen byder dig mildt velkommen, gennem dens betagende laksefarvede ydre. 

Stikker du snuden i glasset, vil din næse blive kærtegnet af en kompot bestående af let umodne røde bær (hindbær, jordbær, røde kirsebær), som sammen med især gule nedfaldsæbler og pære udgør de primære aromaer i næsen. Ovnbagt citron, giver sammen med citrongræs noget struktur på næsen, så der ikke går sangaria i den. Ydermere vil du kunne opleve aroma  af overmoden fersken, samt druesukker der dog, for mig, kun var til stede ved ekshalering. 

En næse i balance, med dejlige primære noter af frugt. Man skal dog ikke forvente en næse der virkeligt udfordre “dufteren”. Men godt det dufter det altså!

Paletten skuffer bestemt heller ikke. Hvad vi blev lovet fra næsen ja, det fik vi! og det er idengrad en manglevare efterhånden. Du bliver igen budt velkommen af let umodne røde bær ( hindbær, kirsebær jordbær), som sammen med pære, en lakrids-æble blanding (henad gajol granatæble shot) og overmoden pære, står for de primære aromaer. Citroen er også inviteret op til voksen bordet, i en let overmoden tilstand, som sammen med hyldeblomst virkeligt løfter vinen og giver et frisk og let udtryk.

Som næsen er paletten også i flot balance, du vil kunne forvente en tør vin, men medium syre og medium minus tannin, og en relativ lang afslutning, ligesom en rosé skal være i min verden. 

Denne vin, er for mig, et klassisk eksempel på hvordan en soif rosé vin skal dufte og smage. Den skal ikke udgive sig for noget den ikke er, eller give for meget at tænke over. Hovedet tilbage, sørg for at serve vinen i et stort glas, også handler det ellers bare om, at tage nogle store slurke, mhh!

Server den her vin til alle der bare vil have et godt glas rosé, men forvent ikke et udfordrende glas, til gengæld kan glade gæster godt forventes!

En vin der score 91 pt er i sig selv flot, men da jeg efterfølgende så prisen, var det lige ved at jeg fik min rosé galt i halsen! Vinen koster 69,95/v12 eller 109,95/v1. Det her er VFM (value for money) der vil noget!

Anmeldelsen er lavet i samarbejde med Phillipsonwine, hvor vinen naturligvis kan købes (gør det før din nabo).

God fornøjelse.