OSTERTAG HURLIMANN SYLVANER 2019

29. august 2021 0 Af Casper Segalt Hansen

91/100

Sylvaner er mest af alt kendt for lidt triste vine, med høj syre, men dette er bestemt ikke tilfældet ved denne her! 

Ostertag Hurlimann, har i den grad forstået at tage en lidt “tam” druesort og gjort den yderst interessant. Dette her er en vin med dybde, kompleksitet og balance, der gør prisskiltet på 79,-/v1 helt uforståeligt. 

Du vil møde vinen igennem dens strågylden-grønne skær, der virkeligt omfavner øjnene, på en behagelig og nærmest hjemlig måde.

Næsen giver som synet en behagelige oplevelse.Noterne gemmer sig ikke og stiger gerne op ad glasset, du vil kunne opleve noter af, æblegrød, gule æbler, citron skrald, pære(ved ekshalering), mineralitet fra kalk og en snert salmiak lakrids. En super behagelig og frugtig næse, som giver dig lyst til at smage på sagerne. 

På paletten, vil du opleve en meget frugtdrevet vin, der virkeligt oser af æbler, i alle mulige retninger. Æblerne bliver dog aldrig for overdrevet, måske fordi det er så mange differentierede æble noter. Paletten er i rigtigt flot balance, vinen har en medium viskositet, der sammen med den relative høje syre, giver en dejlig mundfylde. 

Du vil kunne opleve noter af, grønne æbler, gule æbler, umoden fersken, overmoden grapefrugt, umoden appelsin, mineralsk udtryk (saltet), æblesyre (udtalt), æblemost (syrlig), let krydret.

En utrolig fleksibel vin, som vil kunne drikkes på alle måneder i året, skal den nydes om sommeren, vil jeg anbefale en temperatur på 6-8 grader, det fremhæver de frugtige aromaer. Skal den drikkes til mad, eller fungere mere som en varm krammer? så server den ved 10-12 grader, så bliver de her dybe og  mere komplekse noter åbnet op. 

Server denne til, gris, fisk eller fjerkræ, vinen kan sagtens håndtere let krydret mad,  så alt i alt en god all around vin.

Skal du have fat i dette kup af en hvidvin, så skal du have fat i Barevin.dk, som sælger den til magiske 79,-/v1. (vinen er dog på nuværende tidspunkt udsolgt, hvilket jeg godt kan forstå)