Kvaszinger ‘Relique’ Aszú 2016

21. oktober 2021 0 Af Casper Segalt Hansen

88/100

En enkel og moden dessertvin fra Tokaj

Tokaj er om nogen kendt for dessert vine. Naturligt er forventningerne derfor høje og især når etiketterne bliver maltrakteret med klistermærker, som stolt viser at vinen har vundet guld i dit og dat.

Vinen har en flot farve der er dyb gylden, og som i min optik også er det tætteste på guld, som den kan komme i min bog..

Næsen er fin, men meget enkelt og utrolig frugtdrevet. Den hverken imponerer eller skræmmer på nogen måde. På en måde er det meget rart med en enkel dessertvin, som ikke gør mere end den skal. Omvendt  mangler man som vinelsker også lidt spænding, især når producenten praler med sine guldmedaljer..

Du kan forvente noter af, overmoden citron, konserveret pære, tørret abrikos, mint (mildt), honning.

På paletten har vi helt samme oplevelse som næsen (cadeau for det), dejligt med en vin der leverer en rødtråd gennem hele oplevelsen. 

Vinen er igen meget frugtdrevet og har en ok balance med en medium syre og medium+ viskositet, der rigtigt “fedter” munden ind. Jeg kunne  godt savne en lidt mere fremtræden syre, da viskositeten gør at vinen bliver lige lovligt  “fedtet”.

Du kan opleve noter af, syntetiske æbler, tørret abrikos, rosin, ovnbagt citron, honning, finsk lakrids. Du kan forvente en dejlig lang finish med noter af æble, abrikos og rosin.

Den her vin vil være oplagt til det søde køkken, især retter med frugt og vanilje, hvilket vil være et “match made in heaven”.

Leder du efter en vin til det sødekøkken og med noter der er til at forstå, så er den her et rigtigt godt valg, så længe du ikke forventer noget “ekstra”. Vinen kan købes hos thecowine.com og koster 2078,- for en kasse med 6 stk.